Skoven netop nu - Marts 🌳

Marts er måneden, hvor vi skal det hele eller ingenting. Vi kan køre på frosten, vi kan være druknet i vand, eller vi kan plante i forårssolen.
Marts er måneden, hvor vi skal det hele eller ingenting. Vi kan køre på frosten, vi kan være druknet i vand, eller vi kan plante i forårssolen.

Planter og plantning 

Marts er den første forårsmåned og netop nu begynder plantningerne rundt om i landet, og hvis langvarige frostperioder ellers holder sig på afstand, er det bare om at komme i gang med at plante 🌱

Mange plantearter kan sagtens plantes, også selvom at der skulle komme lidt frost, der er dog nogle få arter, det er tilrådeligt at vente med, heriblandt kan nævnes Skovfyr og Nobilis. Disse kaldes varmjordsarter, og som navnet siger, kan de godt lide en lidt højere jordtemperatur, end den vi oplever i øjeblikket.

Det er vigtigt med vand til planter, det ved vi alle, derfor vil jeg også råde alle til at tænke over, om de har en let og sandet jord, for med en sådan jord og de mere og mere tørre forår, som vi oplever, bør man plante snarest muligt, så planterne når at få fat i jorden, og dermed kan få vand, når det ”rigtige” forår kommer over os 🌿☀️

Planter bruger typisk 2 - 4 år i planteskolen, så der er kun de planter på markedet, der er. Derfor lyder opfordringen, at hvis I ikke allerede har bestilt planter, så gør det nu! Med Skovkortet kan I nemt måle arealerne. En god tommelfingerregel er, at der går mellem 3.000 - 5.000 planter pr. hektar afhængig af art. Husk, at hvis man vil have veje, spor eller stier i kulturerne fra starten, så tegn disse først på kortet, herefter tegnes kulturerne, så punkterne ”snapper” til linjerne, for på denne måde kan Skovkortet give jer et helt præcist areal at bestille planter efter 👍

Flis og flistræ

Du skal have væltet dit flistræ! Mens den sidste flis ikke nødvendigvis har forladt skovene, er det på høje tid at få det nye flistræ ned at ligge. Hvis man vil have den bedste økonomi i flis, skal træet ligge en sommer over. De måneder træet tørrer bedst i er april, maj og juni, da vi i disse måneder har den laveste luftfugtighed. Så - fæld træet nu! 💪

Med Skovkortet kan I planlægge jeres skovninger. Skal I fx lave nye spor i en kultur, kan I bruge Skovkortet til at måle arealet, så sporene kommer til at ligge med cirka samme afstand. Husk at yderblokkene kun skal være halv bredde, hvis der ikke skal køres på ydersiden. En kran kan kun nå maks. 10 meter fra midten af maskinen, så der skal maks. være 20 meter fra spormidte til spormidte (sporene skal være 4 meter brede!) 📏

Tegn evt. sporene ind, her kan I ved hjælp af måleværktøjet, se afstanden. Jeg anbefaler at have 15 - 18 meter mellem sporene for at kunne nå midten af blokkene hurtigere 👍

💡 Tip: Bæredygtighed er det nye sort!

Hos Skov-Natur-Landskab ApS laver vi i tiden mange certificeringer. Med et godt skovkort er der ikke langt til en PEFC-certificering. Om ganske få år vil der ikke være nogen vej uden om certificeringer ved salg af træ. Gør jeres skovkort klar, og tag snakken med en kvalificeret rådgiver om certificeringer. Det kan godt betale sig.

ℹ️  Med denne artikelrække vil Skovkortet i samarbejde med Skov-Natur-Landskab ApS give gode råd om skoven netop nu, og hvordan Skovkortet kan hjælpe med udførslen af arbejdet.

Hold dig orienteret

Tilmeld dig vores nyheder og bliv løbende orienteret med guides, tips og tricks og alt det andet, der er relevant for dig som skovejer.

Mange tak! Du er hermed tilmeldt.
Ups! Noget gik galt. Prøv venligst igen.