Økonomidirektør med jord under neglene - et portræt af en skovejer

Hej! Hvem er du og hvad laver du til dagligt?

Hej, mit navn er Henrik Neergaard-Petersen, og jeg er uddannet jordbrugsøkonom fra Københavns Universitet. Jeg er selvstændig og ejer cirka 175 hektar skov, som er en del af en samlet ejendom med 425 hektar, der inkluderer både landbrug og naturarealer.

Min historie begyndte i 2005, da jeg påbegyndte et generationsskifte på min families ejendom ved Mariagerfjord. Faktisk overtog jeg den første del af ejendommen lige fem dage før en storm, der væltede halvdelen af skoven. 

Generationsskiftet blev afsluttet i 2017.

Hvad er din baggrundshistorie og hvorfor blev du skovejer?

Min passion for land- og skovbrug har altid været en del af mig. I sin tid overvejede jeg at læse til forstkandidat, men af en eller anden grund endte økonomien med at stjæle mit fokus. Så jeg tilbragte 15 år som økonom og økonomidirektør i henholdsvis Nykredit og Arla Foods.

Selvom det ikke umiddelbart virker som en typisk baggrund for en skovejer, har jeg siden mine studier på Landbohøjskolen vidst, at jeg en dag ville overtage min families ejendom, Ouegaard ved Mariagerfjord:

Ouegaard tilhørte oprindeligt Viborg Bispestol, men blev overtaget af min familie i 1824. I dag hedder stedet Ouegaard Hovedgaard, og min hustru og jeg er den 6. generation, der driver det. I år fejrer vi dermed 200 års jubilæum som ejerfamilie.

Selvom økonomi oprindeligt havde min opmærksomhed, har interessen for land- og skovbrug altid været en del af mig. Efter gymnasiet var jeg elev på Vallø Stift, hvor der både er stort land- og skovbrug.

Da vi overtog gården og nu bor på ejendommen, har jeg fået en markant større indsigt i skoven – og min interesse er kun vokset siden.

Skoven er nu hverken hobby eller fuldtidsbeskæftigelse, men noget midt imellem. Det er super spændende og udfordrende at være skovejer, og jeg nyder (stort set) hvert øjeblik af det.

Tag os igennem processen om at blive skovejer og overvejelserne i forbindelse hermed.

Min vej til at blive skovejer har, på grund af familieforholdene, været lidt anderledes end en typisk skovhandel. Det var i bund og grund en ejendomshandler, men med det særlige element af et generationsskifte.

Jeg har i virkeligheden aldrig planlagt at blive skovejer. Men når det er sagt, så har tanken om at overtage skoven altid været til stede som en del af overtagelsen af familievirksomheden, med de muligheder og forpligtelser det indebærer.

Nu, hvor vi bor ved siden af skoven og bruger den hver dag, er jeg blevet mere bevidst om, hvad det betyder at eje og drive en skov, samt hvilke mål jeg har for den.

Hvad er dit formål med at være skovejer?

Vores formål med skoven er todelt. For virksomheden udgør skoven en betydelig del af de samlede aktiver og bidrager med et årligt økonomisk afkast. Desuden leverer skoven træflis til ejendommens flisfyr, hvilket gør os selvforsynende med energi.

Kigger vi konkret på salg af træ, har jeg etableret et samarbejde med et lokalt savværk og snedkeri, som vi kalder Danish Woodlands. Dette partnerskab har givet skoven en mere central rolle i virksomheden. Det er utrolig tilfredsstillende at følge mit eget træ fra skoven til et færdigt produkt som et møbel eller lignende.

Dermed er forvaltning af biodiversiteten en central opgave på vores ejendom, og skoven spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng.

Udover de forretningsmæssige aspekter nyder vi som familie skoven på mange måder – herunder løbe- og gåture samt jagt. Som familievirksomhed finder vi stor tilfredshed i at vide, at det, vi planter og plejer i dag, vil kunne nydes af kommende generationer. 

Det giver en dyb mening og formål i vores arbejde med skoven.

Dermed er forvaltning af biodiversiteten meget vigtigt på vores ejendom og skoven spiller en væsentlig rolle heri.

Udover det forretningsmæssige nyder vi som familie også skoven meget. Det være sig til løbe- og gåture, jagt, etc.

Slutteligt giver det som familievirksomhed stor tilfredshed og mening at vide, at det vi planter og passer godt på nu, får kommende generationer forhåbentligt glæde af.

Hvordan håndterer du den daglige drift?

I starten havde jeg en skovfoged, der fast forvaltede min skov, men over årene er jeg blevet mere og mere involveret i den daglige drift. 

Nu samarbejder jeg med skovfoged Morten Kappel Jensen fra Madelinelund, der hjælper med specifikke opgaver og projekter. Han er fra lokalområdet, hvilket gør det nemt for ham og forskellige entreprenører at komme forbi.

Vi har også en fastansat medarbejder på ejendommen, som hjælper med forskellige opgaver i skoven – såsom udkørsel med vores skovvogn og manuel skovning.

Efter stormen i 2005, der væltede en stor del af skoven, har jeg haft stort fokus på at vedligeholde de unge kulturer. Det indebærer udvælgelse af fremtidstræer og løbende udtynding.

Ellers ligger mit fokus på at udvælge enkelte træer, især bøgetræer, eg og ahorn, hvor kævlerne sendes til det lokale savværk.

Jeg er også medlem af Dansk Skovforening, hvilket giver mig et godt netværk af andre skovejere til løbende sparring og hjælp til lovgivningsmæssige spørgsmål. For nylig hjalp de mig med et høringssvar om nye planer for skov i Natura 2000-områder.

Derudover bruger jeg Skovkortet.dk dagligt til at holde styr på skovens alder, træarter, vedmasse og naturværdier. Det er et uvurderligt værktøj til planlægning og prioritering af opgaver. 

Al kommunikation med min skovforvalter og entreprenører sker gennem Skovkortet.

Hvor og hvordan finder du inspiration til skovdrift?

Jeg finder primært inspiration til skovdrift gennem mit netværk af erfarne skovejere og min skovforvalter.

Derudover holder jeg mig opdateret ved at læse SKOVEN, Dansk Skovforenings magasin, og følge relevante opdateringer på LinkedIn, hvor foreninger, styrelser, virksomheder og fagpersoner deler vigtige emner og nyheder.

Hvad har været din største udfordring som skovejer?

Min største udfordring har været at balancere de mange formål med skovdrift, samtidig med at jeg skal holde styr på dokumentationen og rentabiliteten. 

Da jeg ikke har en formel skovbrugsuddannelse, har jeg brugt meget tid på at lære af skovforvaltere og erfarne skovejere.

Når det er sagt, er det netop kompleksiteten ved at være skovejer, der gør det så spændende. Den vækker min nysgerrighed og driver mig til konstant at søge nye viden og lære mere.

Hvad er dine vigtigste læringer fra da du blev skovejer?

Det har været vigtigt at etablere et tæt samarbejde med min skovforvalter. I starten var jeg ikke meget involveret i beslutningerne, hvilket havde en mere kortsigtet karakter. 

Det har derfor været altafgørende for mig at blive langt mere involveret i driften. En mere aktiv rolle har betydet, at vi tænker mere langsigtet og træffer mere informerede beslutninger.

Derudover havde jeg i starten et gammeldags skovkort hængende på kontoret, men en af mine første beslutninger var at digitalisere og opdatere kortene med Skovkortet.dk.

Dette har været en super god beslutning – det har ikke blot forbedret min forståelse af skoven, men det har også gjort det muligt for mig at planlægge og prioritere opgaver meget mere effektivt.

Digitaliseringen har desuden sparet mig betydelig tid i kommunikationen med min skovforvalter og har været uvurderlig for håndtering af opgaver som CO2-beregning, vækstfremskrivning og planlægning af biodiversitetsområder.

Hvad er det bedste ved at være skovejer?

Det bedste ved at være skovejer kan nok opsummeres ganske kort: At forvalte biodiversiteten i en dyrket skov er både utrolig spændende og meningsfuldt. 

Jo mere jeg involverer mig, desto mere lærer jeg, og desto mere tilfredsstillende og meningsfuldt bliver arbejdet.

På et personligt plan er det også ekstremt meningsfuldt og tilfredsstillende at drive og pleje noget, jeg forhåbentlig kan give videre til kommende generationer.

Hvordan går det i dag som skovejer og hvad er dine fremtidsplaner?

I dag går det godt som skovejer – skoven er rentabel, og vi har forbedret vores kommende indtjeningsmuligheder. Jeg har også fået styr på skovens naturværdier, hvilket gør, at jeg kan fokusere på biodiversitet, hvor det giver mest mening.

Lige nu overvejer jeg, om vi skal certificere skoven. En sådan certificering kan på mange måder være fordelagtig, men samtidig kræver det også en investering, især da min afsætning af træ er begrænset.

Jeg har også planer om at formulere en konkret skovstrategi, når tiden tillader det. Jeg har nu alle de nødvendige forudsætninger, så det handler mest af alt om at få det gjort.

Desuden kunne jeg godt tænke mig at købe mere skov på et tidspunkt, da jeg synes, det er en spændende og værdifuld investering.

Hvilke digitale tools og værktøjer bruger du som skovejer ifm. skovdriften?

Som nævnt tidligere, bruger jeg Skovkortet.dk, som faktisk er mit primære værktøj. Det opfylder alle mine behov for dokumentation, drift og planlægning.

Det er både let tilgængeligt og alsidigt, med funktioner til fremskrivning, automatisk taksering og opgavestyring. Systemet opdateres desuden løbende med nye funktioner, hvilket passer mig fint, da min egen brug også er steget.

Jeg bruger faktisk Skovkortet.dk på hele ejendommen, ikke kun til skoven, men også til naturplejeprojekter som hegnsarbejde. Desuden er det en nyttig ressource til at visualisere forskellige kortlag, herunder matrikelkort, beskyttet natur, fortidsminder, terrænkort og HNV-værdier.

Hvad er dine bedste råd til andre, der gerne vil være eller lige er startet som skovejer?

Min første tanke er, at det er en rigtig god idé at få defineret dit formål med skoven fra start. Det kan gøre mange beslutninger nemmere, og du kommer helt naturligt til at tænke mere langsigtet baseret på dit konkrete formål.

Dernæst vil jeg sige, at det er altafgørende at have et opdateret og tilgængeligt skovkort. Det kan enten gøres selv eller sammen med en dygtig skovforvalter.

Når du vælger skovforvalter, skal du sikre, at de har den rette ekspertise til at understøtte dine specifikke formål med skoven. Skovforvaltere har forskellige specialer, så find en, der matcher dit behov.

Når du først er i gang, så husk at nyde alle de fantastiske oplevelser, som skoven har at byde på.

Du er altid velkommen til at connecte med mig på LinkedIn, hvis du har lyst.

Og ellers ses vi måske i skoven 👋