Økonomidirektør med jord under neglene - et portræt af en skovejer

Hej! Hvem er du og hvad laver du til dagligt?

Hej, jeg hedder Henrik Neergaard-Petersen, er uddannet Jordbrugsøkonom fra Københavns Universitet og er i dag selvstændig.

Jeg har cirka 175 hektar skov og ejendommen er i alt 425 hektar, inkl. landbrug og naturarealer.

Det hele startede i 2005 som en del af et glidende generationsskifte på min families ejendom ved Mariagerfjord. Ja, faktisk overtog jeg den første del af ejendommen fem dage før en stor storm, der væltede over halvdelen af skoven. 

Generationsskiftet blev færdiggjort i 2017.

Hvad er din baggrundshistorie og hvorfor blev du skovejer?

Jeg har altid interesseret mig for land- og skovbrug. I sin tid overvejede jeg at læse til forstkandidat, men af en eller anden grund endte økonomien med at stjæle mit fokus.

Så i 15 år af min karriere brugte jeg som økonom og økonomidirektør i henholdsvis Nykredit og Arla Foods.

Selvom det umiddelbart ligger et stykke fra at være skovejer og skovdrift, har det faktisk - siden jeg startede på Landbohøjskolen - ligget i kortene, at jeg skulle overtage min families ejendom Ouegaard ved Mariagerfjord:

Ouegaard tilhørte oprindeligt Viborg Bispestol, men min familie overtog stedet i 1824.

I dag hedder stedet Ouegaard Hovedgaard, hvor min hustru og jeg er 6. generation og til næste år har vi 200 års jubilæum som ejerfamilie. 

Selvom det oprindeligt var økonomien, der fik mit fokus, så har interessen for land- og skovbrug altid været i blodet. Efter gymnasiet var jeg elev på Vallø Stift, hvor der både er et stort land- og skovbrug. 

Efter vi har overtaget gården og nu selv bor på ejendommen, har jeg naturligvis fået en markant større indsigt i skoven og min interesse er kun steget.

Skoven er i dag hverken hobby eller fuldtidsbeskæftigelse, men et sted midtimellem.

Jeg må sige, at det er super spændende og udfordrende at være skovejer, og jeg nyder (næsten) hvert et øjeblik.

Tag os igennem processen om at blive skovejer og overvejelserne i forbindelse hermed.

Min vej til at blive skovejer har grundet familieforholdet nok været lidt anderledes end, hvor man køber skov fri i en handel. Men helt lavpraktisk var det jo ret beset en ejendomshandel, som så mange andre.

Jeg har i virkeligheden aldrig overvejet at blive skovejer isoleret set. Når det er sagt, så har jeg naturligvis haft mange overvejelser omkring at skulle overtage skoven i forbindelse med overtagelse af familievirksomheden med de muligheder og forpligtelser det nu giver.

Men efter, at vi nu bor ved siden af skoven og bruger den hver eneste dag, er jeg løbende blevet mere og mere bevidst om det at eje og drive en skov, hvad mine mål er, etc.

Hvad er dit formål med at være skovejer?

Vi har selvfølgelig et konkret formål med skoven i forbindelse med vores virksomhed, men i særdeleshed også for os som ejerfamilie.

For virksomheden er skoven en betydelig del af de samlede aktiver og giver et økonomisk afkast hvert år. Derudover leverer skoven træflis til ejendommens flisfyr.

Kigger vi konkret på salg af træ, har jeg indgået et samarbejde med et lokalt savværk og snedkeri. Dette samarbejde kalder vi for Danish Woodlands. Det har betydet, at skoven har fået en mere central rolle for mig og virksomheden.

Det er i den forbindelse utroligt tilfredsstillende at kunne følge mit eget træ fra skoven til et færdigt møbel, el.lign.

På ejendommen som helhed er der også mange naturværdier i form af forskellige naturtyper, fx overdrev, mose, strandenge, etc. Dermed giver skoven - med alle dens naturværdier - en ret komplet ejendom i forhold til natur. Faktisk er ca. 25% af arealet på ejendommen beskyttet natur og tages fredsskov med er det ca. 50% af det samlede areal. 

Dermed er forvaltning af biodiversiteten meget vigtigt på vores ejendom og skoven spiller en væsentlig rolle heri.

Udover det forretningsmæssige nyder vi som familie også skoven meget. Det være sig til løbe- og gåture, jagt, etc.

Slutteligt giver det som familievirksomhed stor tilfredshed og mening at vide, at det vi planter og passer godt på nu, får kommende generationer forhåbentligt glæde af.

Hvordan håndterer du den daglige drift?

I starten havde jeg en skovfoged, som fast forvaltede min skov. Men over årene er jeg blevet mere og mere involveret.

Nu har jeg en skovfoged, Morten Kappel Jensen fra Madelinelund, som hjælper mig, når jeg har opgaver og projekter, jeg gerne vil have udført. Han er fra lokalområdet og det passer derfor fint, at han og forskellige entreprenører kommer forbi, når de alligevel er i området.

Derudover har vi én ansat på ejendommen, som også hjælper i skoven. Det kunne eksempelvis være i form af udkørsel med vores egen skovvogn, manuel skovning etc.

Som tidligere nævnt væltede meget af skoven ved stormen i 2005. Det betyder, at skoven er forholdsvis ung og jeg har derfor stort fokus på vedligeholdelse af unge kulturer i form af udvisning af fremtidstræer samt løbende udtynding.

Ellers er fokus på at vælge nogle få træer, hvor kævlerne kan sendes til det lokale savværk - især bøg, eg og ær (ahorn).

Det er også væsentligt at nævne, at jeg er medlem af Dansk Skovforening. Det giver mig et godt netværk af andre skovejere til løbende sparring, samt eksempelvis hjælp til spørgsmål omkring lovgivning.

Senest har de netop hjulpet mig i forbindelse med et høringssvar omkring nye planer for skov i Natura 2000 områder.

Derudover bruger jeg Skovkortet.dk til dels at orientere mig i skoven omkring alder, art, vedmasse, naturværdier, mv., og dels at holde styr på fremtidige samt igangværende aktiviteter.

Al kommunikation med min forvalter og diverse entreprenører omkring aktiviteter mv. sker også herigennem.

Hvor og hvordan finder du inspiration til skovdrift?

Jeg finder primært inspiration til skovdrift via mit netværk af andre skovejere samt min skovforvalter.

Derudover læser jeg SKOVEN, som er Dansk Skovforenings magasin, samt følger med på eksempelvis LinkedIn, hvor foreninger, styrelser og forskellige virksomheder og personer er gode til at fortælle om relevante emner.

Hvad har været din største udfordring som skovejer?

Det er en ret kompleks opgave at håndtere de mange forskellige formål på samme tid, få styr på dokumentationen og samtidig styre rentabiliteten.

Så da jeg ikke selv er skovbrugsuddannet, har jeg brugt utroligt meget tid sammen med skovforvaltere og andre skovejere for at blive klogere.

Når det er sagt, så er kompleksiteten også det spændende ved at være skovejer, og jeg har hele tiden lyst til at vide og lære mere.

Hvad er dine vigtigste læringer fra da du blev skovejer?

For mig personligt har det været vigtigt, at få et meget tæt samarbejde med min skovforvalter.

I starten involverede jeg mig ikke i særligt mange beslutninger og kan i dag se, at beslutningerne på daværende tidspunkt havde en mere kortsigtet karakter.

Det har derfor været altafgørende for mig personligt, at blive langt mere involveret i driften. Det har betydet, at vi nu tænker mere langsigtet i vores beslutninger og opgaver.

Derudover havde jeg i starten også et gammel skovkort hængende på væggen på kontoret. Noget af det første jeg gjorde var, at få digitaliseret og opdateret det hele i Skovkortet.dk.

Det har været en super god beslutning - både i forhold til at lære skoven bedre at kende, men også i forhold til at kunne planlægge og prioritere opgaver langt bedre.

Efterfølgende har det samtidig sparet mig en masse tid, når jeg skal kommunikere med min skovforvalter samt i forhold til ting som CO2-beregning, fremskrivning af vækst, planlægning af arealer til biodiversitet, etc.

Hvad er det bedste ved at være skovejer?

Det kan nok i virkeligheden opsummeres ganske kort: At kunne forvalte biodiversitet i dyrket skov er bare super spændende og meningsfyldt - og jo mere involveret jeg bliver, jo mere interessant og meningsfuldt bliver det også.

Og så er det personligt også ekstremt meningsfuldt og tilfredsstillende, at drive og passe på noget, jeg forhåbentligt kan give videre til kommende generationer.

Hvordan går det i dag som skovejer og hvad er dine fremtidsplaner?

Skoven er i dag rentable og vi har samtidig forbedret kommende indtjeningsmuligheder. Derudover har jeg fået styr på skovens naturværdier således, at jeg kan fokusere på biodiversitet, hvor det giver bedst mening.

Lige for tiden overvejer jeg hvorvidt vi skal certificere skoven. Det kan nemlig på mange områder give god mening, men samtidig er det også en omkostning i forhold til at min afsætning af træ er begrænset.

Derudover vil jeg gerne have formuleret en konkret skov-strategi, når tiden engang tillader det. I virkeligheden har jeg nu alle forudsætninger for at gøre det, så det handler mest af alt om “bare” at få det gjort.

Sidst men ikke mindst kunne jeg godt tænke mig at købe mere skov på et tidspunkt, da jeg synes det er et spændende aktiv.

Hvilke digitale tools og værktøjer bruger du som skovejer ifm. skovdriften?

Som tidligere nævnt bruger jeg Skovkortet.dk. Det er faktisk mit primære værktøj, som opfylder alle behov omkring dokumentation, drift og planlægning.

Det er let tilgængeligt og har efterhånden mange funktioner omkring fremskrivning, automatisk taksering samt opgavestyring. Der kommer desuden hele tiden nye funktioner til, som passer fint med, at min egen brug også har været stigende.

Jeg bruger faktisk Skovkortet.dk på hele ejendommen. Eksempelvis har jeg en del naturpleje, hvor jeg ofte har nogle hegnsprojekter, som jeg planlægger via Skovkortet.dk. Desuden er det et godt sted at se de forskellige kortlag som f.eks. matrikelkort, beskyttet natur, fortidsminder, terrænkort, HNV-værdier, etc.

Hvad er dine bedste råd til andre, der gerne vil være eller lige er startet som skovejer?

Min første tanke er, at det er en rigtig god idé, at få formuleret sit formål med skoven fra start. Det kan gøre mange beslutninger nemmere og du kommer helt naturligt til at tænke mere langsigtet baseret på dit konkrete formål.

Dernæst vil jeg sige, at det er altafgørende at have et opdateret og tilgængeligt skovkort. Det kan enten gøres selv eller sammen med en dygtig skovforvalter.

Når du skal finde og vælge skovforvalter, afhænger dette i høj grad også af dit tidligere nævnte formål med skoven. Som med alt andet har skovforvaltere også forskellig ekspertise og fokus.

Derfra er det egentlig bare at gå i gang og huske at nyde alt det fantastiske ved skoven.

Hvis du har lyst, er du velkommen til at connecte med mig på LinkedIn.

Og ellers ses vi måske i skoven 👋